FORSIDE SIH FODBOLD GYMNASTIK HÅNDBOLD BADMINTON NYHEDER/FOTO PETANQUE FOLKEDANS KLUBBLADET STØTTEFORENING HALLEN
20070826 ik rosendals folkedanserudflugt (12 billeder)

Klik på et billede for at se en forstørrelse.


 

Sensommerudflugt 23/8 - 2007

Vores årlige sensommerudflugt startede sædvanen tro på Hobro rutebilstation. Alle 46 deltagere mødte op til tiden, så vi kunne køre præcis kl. 18.00. Vores første stop i år var Oue kirke. Turen hertil gik over Karls Mølle, Kielstrup og Houtved. Det vi skulle se i Oue, var gravstedet over engelske/ canadiske soldater, der blev skudt ned med deres fly d. 30/8 – 1944. De blev skudt ned på en mark i Stubberup. Nu da vi var i Oue, kunne vi jo også ligeså godt bese Jodle Birges hvilested.

Turen fortsatte mod Stubberup, for lige at spotte stedet, hvor ovenfornævnte soldater blev skudt ned med deres fly. Herfra videre over Stubberup mølle og Rostrup til næste stop, Arden Naturpark. Efter en rask spadseretur omkring søen, blev de medbragte forfriskninger, i form af øl/vand og sandwich, indtaget. Snakken gik og folk hyggede sig, men videre skulle vi. Så bussen blev igen pakket og turen gik videre til sidste stop. Nemlig det samme som hvert år: Skørping Kulturhus, hvor der er dans hver anden torsdag. Omkring 20 spillemænd møder op kun for fornøjelsens skyld, og sørger for god stemning, så der bliver danset på livet løs. Der er også lige plads til en kaffepause.

Hjemme igen på Hobro rutebilstation ved midnatstid. En hyggelig aften, som vist alle var tilfreds med.

Husk den nye sæson starter 25/9 – 2007 i Bie Centeret kl. 19.30. Gamle som nye dansere er velkomne.

Skulle der nu være nogen, som har lyst til folkedans, men synes de har lidt svært ved trinene, er der et lille kursus i trin d. 6/13/20 – 9 kl. 19.30 – 22.00 på Års skole. Disse 3 aftener koster 100kr. Nærmere information kan fås hos Annette T. Kramer tlf. 25672630.