|
20070602 Landskampen Danmark - Sverige (31 billeder) Klik på et billede for at se en forstørrelse.
|
Læs alt om turen herunder, alt tilsendt af Jens M. Øland |
|
|
Landskampen Danmark - Sverige
Så var det tid igen til en tur i parken. Men hvilken tur.
Som det jo er bekendt af de fleste, var det en noget blandet fornøjelse.
Turen startede kl. 7.00 Lørdag morgen, med bus fra hallen. Der var tilmeldt ca. 50 stk. og alle var fremmødt.
Stemningen i bussen var høj, og alle var forventningsfulde. Vi startede med rundstykker og små dramme, for dem der skulle have lyst til dette.
Derefter var det ellers op til hver enkelt, at gøre hvad man have lyst til. Det begrænser jo ligesom lidt valget, da man jo sidder i en bus. Så der var nok stor enighed om hvad der skulle ske.
Efter ca. kort tid var den første pause(se billeder), hvor der var flere der skulle aftræde på naturens vegne. Dette skete så ellers med jævne mellemrum. Chaufføren skulle jo alligevel have sine pauser også.
Efter en god lang bustur, var vi fremme ved parken kl. 14. Derefter var der frit valg på alle hylderne. Folk kunne gøre hvad de måtte lyste.
Vi var nogle stykker der tog en tur i Nyhavn(se billeder). Det var virkelig hyggeligt, da vi sad sammen med Svenskere, der også gerne ville have en hyggestund.
Flokken som undertegnede var en del af, havde nogle gode timer, hvor vi fik lidt til halsen og maven. Vi var 4 der spiste på en mexicansk restaurant. Vi havde 40 min til at spise i, da de havde lovet bordet ud. Så
tjenere bestemte hvad vi ville have og spise og drikke. Det blev så til en god buffet og 4 fadøl. Maden og øllet var god.
Efter indtagelsen af dette var der afgang til parken. En god gåtur på ca. 30 min.
Da vi kom til parken var det meget tæt på kickoff. Men vi nåede at komme ind, og være med til det sidste af nationalsangen.
Kampen i sig selv kan man jo selv danne sig en mening om, men stemningen var fantastisk. Vi havde ikke fået de bedste pladser, men vi kunne se det der skulle ses.
Efter skuffelsen/kampen var fløjtet af, var det afgang til bussen, som kørte kl. 23.
Turen hjem blev en meget lang affære. Vi var lige kommet på motorvej, så holdt vi ellers i kø i 2 timer.
Der var mange der tog en god skraber(se billeder), det havde jo været en lang dag. Ankomst til Hobro var kl. 6.
Denne fantastiske tur var både sjov, hyggelig og en god oplevelse, som Jeg kun kan anbefale Jer alle, til at deltage i, en anden god gang.
Jeg vil på mine egne og andres vegne, sige tak for en god dag. Håber vi en gang i fremtiden, får en ny tur.
Med venlig hilsen
Jens M. Øland
|
|