U 10 fodbolddrenge spillede forkamp på Ålborg stadion Foto Jan C Sørensen (31 billeder)
Klik på et billede for at se en forstørrelse.

 

U10 drenge på Aalborg stadion. 
Af: Pia Poulsen 

I år deltager U10 fodbolddrenge i Nordjyske Small stars. Den 30. august var de så heldige at de blev valgt til at skulle spille for kamp før kampen AAB – FC Midtjylland på Aalborg stadion. Drengene drog op mod Aalborg sammen med forældre og bedsteforældre som ivrigt heppede på sidelinjen.

Det var en stor oplevelse for 12 ivrige fodbolddrenge og deres trænere. Flere af drengene er AAB fans og de ser op til deres idoler bl.a. Jeppe Curth. Det at skulle spille inde på deres hjemmebane var bare stort.

Drengene viste lidt nervøsitet fra kampens start og var nok noget påvirket over at spille så  fint et sted. De kom bagud 0-3 men kom flot tilbage og fik udlignet midt inde i anden halvvej. Desværre var heldet ikke på deres side og det endte med et nederlag på 3-5.

Efterfølgende var der æresrunde rundt på stadion hvor de blev hyldet af publikum. Et klap på  hovedet blev det også til fra tidl. AAB træner Allan Kuhn, som var kommet ind på stadion nu som træner for udeholdet FCM.

Bagefter så vi AAB vinde over FCM 1-0 i en noget kedelige kamp. Alle forældre kunne nemt blive enige om at kampen mellem Ik Rosendal og Brønderslev havde været meget mere spændende.

Drengenes kommentarer dagen efter til fodboldtræning var at det havde været en fed oplevelse, stort stadion og en lækker græsplæne at spille på. Flere tilkendegav at de havde været nervøse og haft kriller i maven. Det at få mulighed for at score et mål på Aab´s hjemmebane havde også en stor betydning for mange af drengene.

Der var bred enighed både blandt spillere og forældre at hvis chancen igen byder sig er vi klar til at drage nordpå - op og spille på Aalborg stadion. SIKKE en KANON oplevelse for vores fodbolddrenge, noget de vil huske på.!!

På holdets vegne Pia Poulsen