2012-04-21

SPAR Nord Fonden og SIH’ lederpris 2012 gik til Lone Simonsen.
Vi er så heldige igen i år, at SPAR NORD har valgt at sætte en rigtig PENGE-pris på SIH’s lederpris i I.K.Rosendal.

Ligesom sidste år yder SPAR NORD et pengebeløb på 5.000 kr, som overrækkes til en træner/leder i I.K.Rosendal som har fortjent et stort skulderklap.
Og dem har vi heldigvis rigtig mange af. Tak til klubberne for indstillingerne.
Og igen, som sidste år, fungerer det på den måde at prismodtageren får 2.500 kr til sig selv, og de sidste 2.500 kr kan prismodtageren frit give til sin klub ? forening ? hallen ? holdet ? eller købe en ting, som man mener kunne bruges i klubben. Eller til et andet formål klubben kan få glæde af.

Den person som SIH i år har valgt at give et skulderklap er en stor ildsjæl i I.K.Rosendal, og personen været det i rigtig mange år samtidig med at man har fulgt sine børn vokse op i klubben. Det er en person man altid kan regne med, som brænder for det man laver og de opgaver man påtager sig bliver løst til meget stor tilfredshed i klubben og dennes bestyrelse. Man er også rigtig god til at lytte til andre, ikke mindst til børnene , og man formår at takle de udfordringer der kommer i løbet af sæsonen, så ingen opdager at der har været et problem.

Nok siger man ingen er uundværlige, men denne person er nok det tætteste man kommer på det i foreningen. En uvurderlig ildhu, og arbejdsiver lægges for dagen. Dertil kommer det gode humør og livsglæde som ikke kan undgås smitter af på vi andre.
Mangler et hold en træner til Pumacup – træder man da lige ind som stand ind – for at børnene kan komme til påsketurnering.

Man deltager i alle de ting klubben har gang i : Arbejde i Kiwi sammen med børnene for at tjene penge til klubben , Opstart af sommerskole, Tidtager ved hjemmestævner, Speaker, oprydder m.m. Er der altid fra start til slut.
Man er også klubbens bindeled til større samarbejds-klubber, og arrangerer fællesture til Gigantium. Man møder altid op til revy ,julefrokost og en masse andre arrangementer, både som gæst, men man står også ret ofte på hjælperlisten.

Personen har i de 8 år man har siddet i klubbens bestyrelse,varetaget flere forskellige poster , samtidig med at man har siddet ”tungt” på pengekassen.
Og det er bestemt en post man besidder med omhu. Det er stort set umuligt at vride nogle penge ud af hende, kan vi vist godt sige ,

Nogle af Jer har nu sikkert gættet hvem vi her taler om, og håndbold bestyrelsen vil samtidig gerne benytte lejligheden til at takke for hendes store arbejdesindsats gennem de mange mange år , og så håber vi på hun bliver hos os i mindst lige så mange år endnu. Lederprisen er VELFORTJENT.

SPAR NORD og SIH-s lederpris – vil i år gå til :

Lone Simonsen, håndbold.