2016-11-21  

PENGE TIL KUNSTSTOFBANE

Ildsjælene, bag anlæggelse af en kunststofbane i Rosendal, modtog i den forgangene uge det synlige bevis på støtten fra Sparekassen Hobro Fonden på hele 200.000,00.

Sparekassen Hobro Fonden udloddede allerede i foråret de 200.000 til anlægget og arbejdsgruppen har i den mellemliggende periode arbejdet på at ansøge fonde, og på anden vis skaffe økonomi til det storstilede projekt.

Det var formand Poul Søndberg, der på vegne af fonden, overrakte det synlige bevis i form af den store check til en af initiativtagerne bag anlægget Henrik Andersen. Han var selvfølgelig meget taknemlig for støtten til kunststofanlægget.

”Vi er efter et kommunal tilsagn sidste efterår, som støtter anlægget med det samme beløb som IK Rosendal Fodbold selv kan stable på benene, for alvor gået i gang med at ansøge fonde og stable aktiviteter på benene, som kan skaffe den nødvendige økonomi til det samlede anlæg, med en anlægssum på knap 3,8 mill.”

”Vi er nu så langt, og har samtidig fået nogle indikationer på støtte forskellige steder fra, at vi begynder at tro på, at projektet kan gennemføres. Derfor har vi igangsat projektering og byggeansøgning, for ikke yderligere at forsinke processen. Vi vil nu gå ud og opfordre folk fra lokalområdet til at bidrage økonomisk til at hjælpe projektet i gang. Dette kan ske gennem en fradragsberettiget donation inde på projektets Facebookside: ”Rosendal Kunstgræsbane”, som her henviser til den DBU indsamling, der er startet op her i november måned.

Vi håber på, at man i lokalområdet kan se, hvilket aktiv anlægget vil være for området og ikke mindst for de store lokale institutioner, der ligger i umiddelbar nærhed af anlægget, og som udover IK Rosendal Fodbold vil få gavn af anlægget til idræts- og bevægelsesaktiviteter hele året”

Foto:

Poul Søndberg overrækker støtten til en at folkene bag kunststofbanen i Rosendal, Henrik Andersen

 

19 Fotos klik herunder

2016-11-10 IK Rosendal fik donation fra Sparekassen Hobro Fonden v/Poul Søndberg på 200.000 til kunststofbane